NYT ÅR - NY START

Det er vel ikke ualmindeligt, at man, ved et års afslutning. Kigger tilbage på det svundne. Opsummerer og gør status.

Jeg har gjort det samme. Det gør jeg hvert år. Ikke at jeg går i detaljer og gennemanalysere. Men bare lige mærker efter, at mit år tog mig i den rigtige retning.

Nogle gange har jeg virkelig taget fejl. Så er det godt man kan ændre på tingene. Andre gange er jeg blevet væltet omkuld. Så er det bare op på hesten igen.

2011 har virkelig været et skelsættende år for mig. Eller det blev det!

Som altid havde jeg planer for det kommende år. Det har jeg også for 2012. Men planerne for 2011 var alligevel lidt større. Skelsættende.
Jeg ville forlade mit lønmodtager job og satse 100% på mit bi-erhverv, som clairvoyant rådgiver.

Når jeg ser tilbage, så skulle jeg have forladt mit job tidligere. Jeg var simpelthen ikke glad og tilfreds i det. Jeg tror heller ikke min arbejdsgiver, syntes det var lutter lagkage.
Inde i mit hoved, sagde jeg op d 1. August, d 1. september. Men så en dag sad, min chef og jeg og talte sammen. Han spurgte interesseret til mit "andet arbejde". Det gik op for mig, at det skulle være nu...LIGE NU, at jeg skulle videre.

Året begyndte også med nye bekendtskaber, som senere har udviklet sig til venskaber. En af dem, Lisbeth. Fik mig igang med, at holde foredrag. Det var noget jeg havde puslet lidt med, og pludselig var jeg i gang. Jeg er så taknemmelig for muligheden og hjælpen, både fra Lisbeth, men så sandelig også fra Morten i NLP Aalborg og Erik og Anja, som altid hjælper, med det praktiske og til alle jer der deltager.

Et andet emne jeg havde, ladet ligge ALT for længe, var afdødekontakt. Der kom så en fin invitation fra Lumen8, om at være med i denne fantastiske grp. Det har beriget mig, på så mange punkter. Udfordret mig på mange måder. Jeg er meget tilfreds med resultaterne.

Jeg kan med glæde sige farvel og TAK til 2011. Året gav mig i den grad, det jeg havde brug for.

Lige foran ligger et nyt og ubrugt år. 2012. Jeg vil modtage det og bruge det. Fortsæt tror jeg ikke på. Sådan da!
Altså jeg vil i form igen. 2011 hængte 10 kg extra på mig. tænker jeg napper en omgang Jacob Søndergaard - og 6 uger senere, er jeg lækker igen. Jeg VIL også til USA og besøge familien. Holde flere foredrag og kurser.
Samt finde ud af hvad denne BLOG egentlig, skal bruges til ;-)

Men først skal jeg finde tøj til i aften. Casuel eller formelt? Højt hår eller ej? Slips eller butterfly? Laksko?

GODT NYTÅR!

Vi ses i 2012

Bille
www.flemmingbille.com

Regression

Jeg var i regression. Det var helt vildt!

Min gode veninde Hanne i Aalborg, kan noget, som jeg har været interesseret i længe. Hun kan guide tilbage til tidligere liv. Det er ikke som sådan noget nyt. Det er der mange der kan. 

Men jeg kender Hanne, er tryg ved hende og derfor blev det spændende for mig.

Jeg har længe gerne villet prøve. Nu var chancen der.

Hanne og jeg mødtes i midten af december, hos hendes. Først fik vi lige en kop kaffe og så var det tid.

Vi gik ind i Hannes hyggelige behandler rum. Hanne arbejder med healing. Hun har mange klienter og ved hvordan de skal behandles på tryg og kærlig måde.

Op på briksen kom jeg, pakket godt ind i tæpper. Dejligt, roligt, trygt!

Hannes stemme lød rolig og dæmpet, men alligevel fast og guidende - "træk vejret dybt ind og pust ud" - "gå nu ind i dit hjerte chakra" - "du står ved en trappe, som går nedad" - "gå ned af de 10 trin...1,2,3....sidste trin" - "du står nu ved en ubåd" - "du sætter dig ind i ubåden" - "din guide sidder ved din side".

Jeg blev katapultet af sted i en vældig fart. Meget behageligt. Jeg befandt mig i et skønt, blødt gyldent lys. 

Meget hurtigt, kom jeg ned i et liv. Jeg fortalte Hanne, at jeg var landet. "Kig nedad dig selv, hvad tøj har du på"? Jeg var kvinde. Stod ved min mands gravsted. Han var død af en ulykke.

Jeg havde en 2 halvstore piger på den ene side, og 1 lille dreng ved min højre side. Yderligere var der en i maven.

Min situation var sådan set ok. Jeg fornemmede ikke, at var i stor sorg over tabet. Jeg boede på en kvæg ranch i Montana. USA. 1800 tallet. Dør omkring 1880-90.

Min økonomiske situation var god. Jeg havde midler. Jeg var klar til at køre forretningen videre.

Mit problem, er mit køn i det liv, samt stor indflydelse fra en ældre søn. Jeg bliver snydt, af nogle samarbejdspartnere. Mit liv derefter er stadig godt, men jeg er bitter over ikke, at kunne bestemme selv. Være afhængig af andre (min store søn bl.a).

Jeg bliver gammel. Har mine evner med. Men jeg er ikke lykkelig.

På forhånd, havde jeg bestemt, at det jeg oplevede, skulle kunne bruges i min nuværende situation. Som en direkte forståelse, eller i det mindste guidelines.

Jeg blev guidet tilbage og var lidt høj af det.

Vi kunne nå et liv mere, så det jeg smuttede af sted igen.

I dette liv var jeg (også) mand. Fornemmer lynhurtig, at jeg dør inden jeg er 40 år. Jeg befinder mig i Europa. Føles som Tyskland. Hamburg og Berlin.

Jeg står i en dansehal eller underholdnings sted, året er 1924/25. Jeg er en smuk mand. Populær. Lever mit liv lidt dekadent. Jeg har klart mange midler med. Rejser meget, taler flere sprog. Føler en tiltrækning til England og Italien. Jeg bliver ved med, at se et våbenskjold, i form af en ring på min finger.

Jeg er god ved mine venner, øser ud. Alle har en fest omkring mig. Jeg dør af tuberkulose. Men jeg fortryder intet. Mine sidste dage passes jeg af en kvinde. Hun føles som, en af mine guider i dag.

Vi når et liv mere.

Jeg lander hurtigt under et køkkenbord i London i 1943. Jeg er sammen med min mor (i daværende liv). Jeg er 5 år. Der bombes. Hun er bange. Min far er i hæren. Højtstående. Min lillesøster er i barnevogn. Vores Nanny er ude at gå med hende.

Jeg er meget handlekraftig. Så jeg løber ud efter dem, min mor løber efter. Vi ser dem.

Pludselig sprænger en granat ( hele min krop spjætter) og jeg dør. Fornemmer hvordan jeg transporteres til den åndelige verden. Føles nærmest som i nogle rør. Fyldt med dejligt lys. Grønt, blåt, hvidt. Lander foran min guide. Har fornemmelse af de andre (mor, søster etc.) men de er længere væk..

Min guide er stor og meget sølvagtig, Med skønne farver. Han sætter mig lidt på hold. Jeg ved at jeg skal ned igen. Føler at et tog kommer og henter mig.  Men det er ikke endnu.

Jeg har stor hjælp fra den åndelige verden. Det ses i form af store grantræer. Isblå. Som altid står foran mig.

Jeg har mange gaver med ned i dette liv. Til at gi’ videre, men også til mig selv. Da jeg pakker en af dem ud. Sker det mest fantastiske J

Der kommer en (ifølge Hanne) energi ud af mig. Stor og fyldig. Dyb lilla og sølv/hvid.

Det er en energi, jeg aldrig har følt før. Jeg bliver omsluttet af den. Jeg er er varm i hele kroppen. Min hænder og fødder og snurrer. Pludselige – ud af mit bryst komme en engel?? Det er Gabriel. Det ved jeg bare!

Hvid, gul og grøn. Jeg fornemmer, at jeg skal – eller kan kommer i kontakt med energien, ved meditation. At der ligger mere til mig, at jeg er beskyttet og godt hjulpet.

Der var pakket i det rum jeg lå. Omringet af så stor og kraftig energi. ( Hanne sagde, at jeg lå med det største smil)

Hanne går ud, Hun fornemmer at det er mit øjeblik med den energi.

Jeg har fået rigeligt. Hele min krop snurrer, jeg er varm og tilfreds. Meget fredfyldt. HAPPY!

Beder om at komme tilbage. Jeg optog det hele på min diktafon. Kan høre jeg ligger og siger ja ja ja, til sidst. Kan ikke huske præcist, hvad jeg siger ja til. Men jeg ved det var noget godt. 

Langsomt vender jeg tilbage.

Ligger lidt på briksen, med lukkede øjne. "Bille - for fa'en" tænker jeg. "Der er sgu ikke engle.....eller det er der, men hvorfor skulle du kunne mærke dem"? Når lige, at slå tanken ud, af hovedet og åbne øjnene for, at kigge direkte op på en engel.

Jep - Hanne har en fin hvid glasengel, i et vindue, helt øverst oppe. Der landede min øjne og jeg mærkede straks en varme i min krop.

Så blev jeg overbevist - meget enkelt!

Det var Så dejligt og så vild en oplevelse. 

WAUW!

J

Bille

www.flemmingbille.com

Julen er børnenes fest

Sådan sagde min mormor altid. Hun sagde også - "du må ønske dig alt, men det er ikke sikkert du får det".
I min familie holder vi MEGET af jul. Ikke sådan Gertrud Sand agtigt. Men vi pynter, steger og braser, sylter og bager. Julefrokoster med familie og venner. Traditionerne bliver værdsat.

Da jeg var barn, var julen helt fantastisk. Det ene år var vi hos min mormor, eller i al fald hos min mors familie, det andet hos min farmor og farfar. Jeg har altid været farmors og farfars dreng. Været på weekend, ferier, efter skole osv. Men jeg elskede julen begge steder. Min bror og jeg var ikke forvent med gaver, men vi har stort set altid fået, hvad vi ønskede. Med undtagelse af en pony!

Min farfar og farmor forkælede nok min far og faster. De fik ikke i overflod, men der var råd til lidt mere. Tiderne taget i betragtning. Farfar var slagter og farmor arbejdede også. De havde 2 indtægter og kunne tillade sig mere end hos min mormor.

Mormor var enlig mor til 4 børn. Hun knoklede som syerske og måtte spare, hvor der kunne spares.
Dengang var der ingen socialhjælp. Min mor har fortalt, hvordan hun ofte så mormor sove henover symaskinen. De havde ikke meget at gøre med!

Men hele året lagde mormor til side til julen. Og når tiden nærmede sig, blev der pyntet, lavet gaver osv. Der var 4 børn, som skulle mærke, at det var deres fest.
Udover børnene, tænkte min mormor også på dem, som havde mindre end hun selv havde og dem med sygdom. Der blev givet til diverse organisationer.

Min mor har altid gjort det samme. Delt med dem, der havde mindre end os. Som barn løb jeg rundt med lun leverpostej, friskbagt brød, eller andet godt, til den og den nabo eller den og den veninde.

Selv gi'r jeg til forskellige formål og organisationer. Køber hjemløses avis, smider en mønt eller to i en kop. Det er almindeligt for mig. ikke noget specielt.

Forleden blev det dog specielt for mig. Jeg havde netop logget på facebook og læste Anna Thygesens status.
Hun omtalte et juletræ i Amager Centret, hvorpå der hang sedler, med navn og alder, samt julegaveønske. Meget beskedne ønsker!
Gaverne skulle gives til børn på børne- og familieinstitutionen Wibrandtsvej.

Jeg kunne tydeligt høre min mormor's stemme."Julen er børnenes fest".
Så på med jakke og støvler og afsted. Jeg fandt 2 sedler. En pige og en dreng. Kenneth på 4 år, ønskede sig en fjernstyret bil og Susan på 2 uger.......to uger, ønskede sig en snurretop.

Fætter BR var leveringsdygtig i begge dele. Eller dvs snurretoppen, blev opgraderet til noget lidt sjovere. Noget med lys og lyde.
Ovenpå i informationen, blev jeg mødt af en meget rørt marketingsdirektør, Dorthe G. Rigét. Kontoret var fyldt godt op med gaver. Det var en succes!

Hvorfor skriver jeg så dette indlæg? Jeg var faktisk meget i tvivl, om jeg skulle. Jeg ønsker under ingen omstændigheder, at blære mig. Heller ikke fremhæve mig selv, på andres bekostning.
Jeg blev bare SÅ rørt, da jeg læste Annas status.
Tænk hvis den eneste julegave, de 2 unger får, afhænger af mig? Tænk hvis jeg var i en situation, hvor jeg ikke kunne gi' mine kære en gave til jul.
Jeg får mad hver dag. Jeg kan gå på café og jeg kan købe en fl vin, når jeg vil. Så kan jeg også gi' 2 børn i en ulykkelig situation, en god jul. Eller i det mindste medvirke dertil.

Måske er jeg bare en halvgammel, sentimental mand......det er så i orden. Men Kenneth og Susan får en julegave. Og børn skal ha' gaver, når nu "Julen er børnenes fest"

GOD JUL
Bille

www.flemmingbille.com