Sidevisninger i alt

fredag den 11. november 2011

11.11.11

Idag er det den 11. november 2011. D. 11.11.11. Egentlig en helt almindelig dag. Eller...?

Der er rigtigt mange, verden over, der har set frem til denne dato. Dagen i dag, skal angiveligt være en kosmisk portal. En åbning til indsigt og lykke. En magisk dag!

Det helt magiske skulle så indtræffe kl 11.11.11 - sådan! Så er det hele med.

Vi ønsker vel alle lykke. Smutveje til lykke. Pengepræmier, succes, ubetinget kærlighed osv.
Der har faktisk været rift om tiderne for ægteskab. Hvis man siger "JA!" på samme tid kl 11.11.11
så er lykken åbenbart gjort. Det er godt! Det er smukt!

Måske er dagen idag magisk. Hvem er jeg til, at modargumentere?

Jeg tænker bare, at alle dage vel er magiske. Hvis vi selv vil det. At lykken ikke komme dumpende, hvis ikke vi selv har gjort lidt forarbejde.

Vi skal vel tage lidt ansvar selv - ikke?

Jeg håber alle dine dage bliver magiske og fulde af kærlighed, lykke og succes.

God magisk dag - hver dag!

Bille
www.flemmingbille.com



Ingen kommentarer:

Send en kommentar