Sidevisninger i alt

mandag den 15. oktober 2012

Da jeg blev clairvoyant

Jeg bliver ofte spurgte, hvordan jeg har fået mine evner, hvor længe jeg har brugt dem og hvordan jeg fandt ud af jeg havde evner.

Svaret er at jeg havde dem med fra fødslen. Men at jeg lukkede ned for dem igen, da jeg var ca 4 år.
Da jeg var midt i trediverne, blev de brutalt åbnet igen!

Imellemtiden havde jeg dog brugt min evner, uden at vide det var det jeg gjorde. Jeg har altid vidst tingene på forhånd. Jeg kendte atmosfæren i et lokale, inden jeg trådte ind. Jeg så skygger omkring mig osv. Men jeg troede jo det var normalt.
Da jeg for alvor tog min evner i brug, blev alt nærmest serveret for mig - som om det bare havde ventet på, at jeg blev klar. Men jeg skulle lige ud i noget, og ha' en vigtig erfaring med mig!

Det hele begyndte med en mavepuster af dimensioner. De der kendte mig på daværende tidspunkt, ved at jeg havde det rigtigt skidt, at mit liv tog en drejning, jeg ikke havde set og at jeg kæmpede for, at holde sammen på mig selv.

Alt var ellers begyndt så strålende. Jeg har været hos en spåkone, et par gange, samt et håndlæser. Resultaterne var dog ikke altid brugbare.
Men i august/september måned i 2002, opsøgte jeg en clairvoyant udenfor Aalborg. Hun satte tingene noget mere i ramme for mig.

Hun fortalte at jeg var på vej til København, for at søge arbejde - på vandet. Et arbejde som jeg ville få, men ikke beholde, at jeg ville flytte til København for at bo, OG at jeg ville finde kærligheden.
Hun sagde også en masse andre, meget rammende ting, som kun jeg kunne vide noget om.

Jeg gik fra hende, som var mine ben lavet af vat og gelé. Det hele summede i mit hoved - men jeg var glad, glad, GLAD!

To uger senere var jeg på vej til et jobinterview i København, jeg havde søgt job på en boreplatform i nordsøen - jeg fik jobbet!
Mens jeg nu var i København, kunne jeg ligeså godt hygge mig lidt. Så jeg kontaktede gamle kollegaer, og snart væltede det ind med invitationer. Den ene invitation var en opfordring til en blind date. Jeg var lidt betænkelig, men også nysgerrig, så jeg takkede ja.

En del sms'er, forgæves venten og misforståelser, samt et par bajere senere, mødtes vi så. Det var kærlighed ved første blik. Jeg glemte alt om tid og sted.

Inden jul stod min tandbørste permanent i kruset, hos den ny fundne kærlighed. Jeg var i syvende himmel - ALT VAR GODT!
Sådan blev det ved de næste knap 10 måneder. lige indtil den dag jeg fik beskeden - "jeg elsker dig ikke mere" - jeg stopper dette forhold!

Jeg var knust, men samtidig vidste jeg at noget ikke var sandt. Jeg vidste at kærligheden var der. At var noget andet, som spændte ben.
Men alt jeg sagde, blev fejet af bordet og beskeden vedblev - "jeg elsker dig ikke mere"

Eftersom jeg ikke kunne finde ro, ingen appetit havde, samt et manglende søvnbehov, begyndte jeg at gennemsøge nettet for muligheder. Jeg vidste at noget eller nogen derude kunne hjælpe.

Jeg talte med min familie i USA. De arbejder med psykiatri og de støttede med lange samtaler. men instinktivt vidst jeg, at der skulle noget andet til.
Sms'er fløj ud til højre og venstre, og snart modtog jeg én fra min gode veninde Tina. Hun var i Australien, for at kigge på hus, inden en forestående flytning fra London.
" jeg ringer så snart jeg er landet i England" - sagde hun. "imellemtiden beder du dine guider om hjælp".......jeg forstod intet!

Vi har alle en skytsånd, -engel eller guide. Bed om hjælp! Tag et langt bad, forsøg at slappe lidt af - bed så om hjælp.
Som sagt så gjort! Jeg mærkede med det samme, en varme som spredte sig i hele kroppen. Jeg fik ro på og jeg vidste, at ALT nok skulle blive godt!

Det holdt til næste morgen, hvor jeg igen mærkede savnet af min helt store kærlighed. Jeg ventede utålmodigt på, at Tina skulle lande og guide mig videre.
Hun ringede dagen efter. Du skal ringe til hende her - sagde hun og gav mig nummeret på en clairvoyant. Hun arbejder mest med dyr, men hun kan også noget men mennesker - hvor betryggende, tænkte jeg!

Jeg ringede og skrev til kvinden og efter lang tids venten, svarede hun tilbage. Vi fik en snak og hun sagde til mig, at vi ville finde sammen igen - min store kærlighed og jeg - "om 2 måneder vil du se tilbage på denne tid, som en storm i et glas vand" - thank you very much!

Ikke helt overbevist, bad jeg min guider om hjælp endnu en gang. Jeg havde knapt sendt tanken ud, før en hjemmeside dukkede op på pc'en foran mig. Clairvoyanceskolen på Ørnevej i Kbh. NV.
Gjertrud Berlon, en Danmarks bedste clairvoyante, havde en skole og en uddannelse. Jeg boede en spytklat derfra. Det måtte være et tegn. Næsten samtidig kom en sms, fra Mette fra Aalborg. Min svigerfar gi'r gratis healing - er det noget for dig? Han bor på Mågevej i Kbh. NV - også lige i mit område og næsten nabo til clairvoyanceskolen. Jeg fik en tid samme aften. Finn fik samlet energien i mig igen og jeg fik ro på.
Inden jeg gik gav han mig navn og nr på en kvinde, som gik på en uddannelse ved Gjertrud Berlon. Kvinden søgte "prøvekaniner" - til clairvoyance. Det var gratis, så jeg sagde ja - uden tøven!

Inden da tog jeg til London og sagde pænt farvel til Tina, som havde pakket sit og mandens liv sammen og skulle flytte til Melbourne i Australien. Jeg var stadig ikke sikker på, at min kærlighed og jeg ville finde hinanden.
Jeg elsker London og havde nogle gode dage, hvor jeg bare tog af sted på må og få! Uden egentlig at vide hvordan og hvorledes, jeg var kommet dertil, stod jeg pludselig i en boghandel. Men den slags som udelukkende sælge bøger, i den alternative genre. Jeg brugte timer derinde - og en mindre formue!
Det er aldrig lykkes mig, at finde den boghandel siden!

Til festen mødte jeg Maria, en vidunderlig spansk kvinde, som underviste i yoga og som var meget spirituel. Vi talte om alt, undtaget min tabte kærlighed. Da jeg få dage senere, var hjemme i København igen, lå der en bog, fra Maria til mig - "On the wings of Joy" skrevet af Sri Chinmoy. Den var afsendt, dagen efter vi havde mødtes. "Du vil snart få det bedre" skrev hun - "din kærlighed vender tilbage. Brug denne bog til, at finde din styrke"

Jeg satte mig ned og begyndte, for første gang i mit liv, at meditere. Uden at tage stilling til om jeg gjorde det rigtigt, blev dette en del af min hverdag - og det virkede!
Efter kort tid begyndte jeg, at få "billeder", når jeg mediterede. Det var som regel billeder af mig og min - ekskæreste. Men på billederne var vi sammen. Vi gik på en rød løber og vi var netop blevet viet. Hver gang jeg så et billede af os sammen, dukkede der også et billede op, af en lille buttet, rødhåret kvinde. Hun vendte altid ansigtet bort, når jeg prøvede at se hvem hun var. Hun forblev et mysterium, indtil den dag jeg tog mod til mig og begav mig til platformclairvoyance på clairvoyanceskolen.

Jeg havde knapt sat mig, før en lille buttet kvinde med rødt hår, bød velkommen og introducerede sig selv, som Gjertrud Berlon.
I pausen overvandt jeg mig selv og spurgte Gjertrud om hun havde tid til en snak. Mød mig bagefter svarede hun.



Som sagt så gjort. Jeg ville vide hvad hun lavede i min meditation. Hun smilede til mig og sagde så - " det skal du selv finde ud af"
Dagen efter, sendte jeg bud, efter optagelsespapirerne til clairvoyanceskolens uddannelse.

Der var nu gået knap 2 måneder efter min kæreste havde slået op. Jeg var utålmodig og begyndte at miste troen på at vi skulle være sammen igen. Jeg havde stadig læsningen hos føromtalte kvinde tilgode. Vi fik lavet en aftale og beroligede mig med, at starte ud med følgende. Du har ventet længe på din kærlighed, nu kommer den. Inden udgangen af denne måned, er I sammen igen. Men husk blot en ting. Du har (gen)åbnet for dine evner. Dem skal du bruge nu og fremover.

Der gik få dage og min eks-kæreste ringede og bad om min hjælp. Jeg fløj af sted. Fik hjulpet med problemerne og så tilbage til min egen lejlighed. Jeg råbte til mine guider hele vejen fra Valby til NV - at nu har jeg fan'me ventet længe nok. Nu skulle der komme et tegn, som viser mig at jeg er på rette vej.

Dagen efter lå der en besked fra (eks)kæresten - jeg har brug for din hjælp......vil du, kan du? Jeg svarede - "kom og spis flæskesteg i aften - så hjælper jeg dig bagefter"
Mens kartoflerne kogte færdige, stegen hvilede og jeg stod og rørte i sovsen, mærkede jeg 2 arme omslynge mig bagfra og en stemme hviske - "jeg har dummet mig og savner dig sindsygt - skal vi prøve igen?"

Jeg flyttede til Valby 2måneder senere, og vi flyttede sammen til Amager 6 måneder derefter.
Vi har netop fejret 10 års dag, vi blev gift for 4 år siden.....og vi tror på 12 års, 25 års og 50 års dage.

Papirerne fra clairvoyanceskolen lå og samlede støv. Jeg havde lysten, men manglede pengene. En dag tænkte jeg - "nu gør jeg det sgu - briste eller bære"
Jeg kom til optagelsessamtale hos Gjertrud. Jeg skulle være begyndt på august holdet, men jeg kunne ikke få økonomien til, at passe. Pyt - sagde Gjertrud, du kommer med på næste hold. Og hun fik ret, Min mor vandt en erstatningssag og gav mig pengene til uddannelsen.

Derefter tog det fart. Jeg gennemgik en kæmpe forvandling. Men bedst af alt - jeg lærte at bruge mine evner.
Man kan ikke lære at være clairvoyant. Men man kan lære at bruge sine evner.
Jeg skylder Gjertrud og Søs - som var Gjertruds samarbejdspartner - en KÆMPE tak!


Bille
www.flemmingbille.com









Ingen kommentarer:

Send en kommentar