Sidevisninger i alt

torsdag den 24. november 2011

Drømme

Jeg drømmer meget. Det har jeg ikke altid gjort. Eller ikke det jeg husker i al fald. Men de sidste 20-25 år har jeg drømt regelmæssigt. Hvad det så er?

En jeg kender, bestemmer sig til et emne, inden lyset slukkes og så drømmer han om det.


Det er helt sikkert, at jeg får mange svar og indsigter omkring mit liv i drømme. Alt det, som jeg er for rationel til, at tage ind i vågen tilstand, kommer i drømme.

Jeg husker mine drømme særdeles godt. De er meget levende og farverige. Det er faktisk meget sjældent, at mine drømme er i sort/hvid.

Da jeg var yngre var mine drømme meget mareridtsagtige. Jeg frygtede faktisk, nogle gange, min sengetid.
Følte jeg blev iagttaget. Det blev jeg sikkert også, men ikke af noget ondt.

Da jeg havde mistet min farmor,  kom hun ofte til mig i drømme. Her talte vi sammen og hun trøstede og hjalp mig.
Jeg vågnede altid med tårerne løbende ned ad kinderne, når hun forsvandt.

Min onkel henvendte sig også i drømme, da han døde, det samme med min mormor. Nu er det heldigvis ikke kun afdøde jeg drømmer om.
En frygt jeg havde i mange år, var at vende tilbage til Aalborg. Jeg elsker Aalborg, men var bange for, at lulle mig ind i en tilstand af ensomhed og tomgang.....!

En drøm gav mig den nødvendige indsigt. Da jeg vågnede og havde analyseret drømmen, forstod jeg hvad det hele handlede om.
Jeg har aldrig lært at analysere drømme. Jeg gør det intuitivt. Det er ikke altid resultatet er lige opmuntrende, men yderst brugbart.

Hvor mange bruger deres drømme aktivt? Før i tiden gjorde man det meget! Der var det varsler på godt eller ondt. Man har også i mange år, brugt det i terapeutisk sammenhæng. Prøv at registrere dine drømme i en periode. Det er spændende. Måske giver de dig nogle svar du har søgt.

Der findes et hav af bøger om drømmetydning, der er også et par websider, der er et besøg værd.

Der er kun EN drøm, jeg aldrig har fået helt styr på. I drømmen er der flere, meget langbenede, blå katte. De står spredt, langs en grussti, op ad en bakke. De er levende, men røre sige ikke.

Nogle bud?

Bille
www.flemmingbille.com

2 kommentarer:

  1. men hvad betyder katte for dig?
    Hvad siger det dig at noget er levende men ikke røre sig?

    Sådan spørger jeg altid selv til mine drømme, man har vel 7 års drømmeterapi bag sig :-) 7 år Niller

    SvarSlet
  2. Bingo.....så faldt 10 øren :D
    Tak Rikke!

    SvarSlet