Julen er børnenes fest

Sådan sagde min mormor altid. Hun sagde også - "du må ønske dig alt, men det er ikke sikkert du får det".
I min familie holder vi MEGET af jul. Ikke sådan Gertrud Sand agtigt. Men vi pynter, steger og braser, sylter og bager. Julefrokoster med familie og venner. Traditionerne bliver værdsat.

Da jeg var barn, var julen helt fantastisk. Det ene år var vi hos min mormor, eller i al fald hos min mors familie, det andet hos min farmor og farfar. Jeg har altid været farmors og farfars dreng. Været på weekend, ferier, efter skole osv. Men jeg elskede julen begge steder. Min bror og jeg var ikke forvent med gaver, men vi har stort set altid fået, hvad vi ønskede. Med undtagelse af en pony!

Min farfar og farmor forkælede nok min far og faster. De fik ikke i overflod, men der var råd til lidt mere. Tiderne taget i betragtning. Farfar var slagter og farmor arbejdede også. De havde 2 indtægter og kunne tillade sig mere end hos min mormor.

Mormor var enlig mor til 4 børn. Hun knoklede som syerske og måtte spare, hvor der kunne spares.
Dengang var der ingen socialhjælp. Min mor har fortalt, hvordan hun ofte så mormor sove henover symaskinen. De havde ikke meget at gøre med!

Men hele året lagde mormor til side til julen. Og når tiden nærmede sig, blev der pyntet, lavet gaver osv. Der var 4 børn, som skulle mærke, at det var deres fest.
Udover børnene, tænkte min mormor også på dem, som havde mindre end hun selv havde og dem med sygdom. Der blev givet til diverse organisationer.

Min mor har altid gjort det samme. Delt med dem, der havde mindre end os. Som barn løb jeg rundt med lun leverpostej, friskbagt brød, eller andet godt, til den og den nabo eller den og den veninde.

Selv gi'r jeg til forskellige formål og organisationer. Køber hjemløses avis, smider en mønt eller to i en kop. Det er almindeligt for mig. ikke noget specielt.

Forleden blev det dog specielt for mig. Jeg havde netop logget på facebook og læste Anna Thygesens status.
Hun omtalte et juletræ i Amager Centret, hvorpå der hang sedler, med navn og alder, samt julegaveønske. Meget beskedne ønsker!
Gaverne skulle gives til børn på børne- og familieinstitutionen Wibrandtsvej.

Jeg kunne tydeligt høre min mormor's stemme."Julen er børnenes fest".
Så på med jakke og støvler og afsted. Jeg fandt 2 sedler. En pige og en dreng. Kenneth på 4 år, ønskede sig en fjernstyret bil og Susan på 2 uger.......to uger, ønskede sig en snurretop.

Fætter BR var leveringsdygtig i begge dele. Eller dvs snurretoppen, blev opgraderet til noget lidt sjovere. Noget med lys og lyde.
Ovenpå i informationen, blev jeg mødt af en meget rørt marketingsdirektør, Dorthe G. Rigét. Kontoret var fyldt godt op med gaver. Det var en succes!

Hvorfor skriver jeg så dette indlæg? Jeg var faktisk meget i tvivl, om jeg skulle. Jeg ønsker under ingen omstændigheder, at blære mig. Heller ikke fremhæve mig selv, på andres bekostning.
Jeg blev bare SÅ rørt, da jeg læste Annas status.
Tænk hvis den eneste julegave, de 2 unger får, afhænger af mig? Tænk hvis jeg var i en situation, hvor jeg ikke kunne gi' mine kære en gave til jul.
Jeg får mad hver dag. Jeg kan gå på café og jeg kan købe en fl vin, når jeg vil. Så kan jeg også gi' 2 børn i en ulykkelig situation, en god jul. Eller i det mindste medvirke dertil.

Måske er jeg bare en halvgammel, sentimental mand......det er så i orden. Men Kenneth og Susan får en julegave. Og børn skal ha' gaver, når nu "Julen er børnenes fest"

GOD JUL
Bille

www.flemmingbille.com