Sidevisninger i alt

torsdag den 29. december 2011

Regression




Jeg var i regression. Det var helt vildt!

Min gode veninde Hanne i Aalborg, kan noget, som jeg har været interesseret i længe. Hun kan guide tilbage til tidligere liv. Det er ikke som sådan noget nyt. Det er der mange der kan. 
Men jeg kender Hanne, er tryg ved hende og derfor blev det spændende for mig.

Jeg har længe gerne villet prøve. Nu var chancen der.
Hanne og jeg mødtes i midten af december, hos hendes. Først fik vi lige en kop kaffe og så var det tid.

Vi gik ind i Hannes hyggelige behandler rum. Hanne arbejder med healing. Hun har mange klienter og ved hvordan de skal behandles på tryg og kærlig måde.

Op på briksen kom jeg, pakket godt ind i tæpper. Dejligt, roligt, trygt!
Hannes stemme lød rolig og dæmpet, men alligevel fast og guidende - "træk vejret dybt ind og pust ud" - "gå nu ind i dit hjerte chakra" - "du står ved en trappe, som går nedad" - "gå ned af de 10 trin...1,2,3....sidste trin" - "du står nu ved en ubåd" - "du sætter dig ind i ubåden" - "din guide sidder ved din side".

Jeg blev katapultet af sted i en vældig fart. Meget behageligt. Jeg befandt mig i et skønt, blødt gyldent lys. 

Meget hurtigt, kom jeg ned i et liv. Jeg fortalte Hanne, at jeg var landet. "Kig nedad dig selv, hvad tøj har du på"? Jeg var kvinde. Stod ved min mands gravsted. Han var død af en ulykke.

Jeg havde en 2 halvstore piger på den ene side, og 1 lille dreng ved min højre side. Yderligere var der en i maven.

Min situation var sådan set ok. Jeg fornemmede ikke, at var i stor sorg over tabet. Jeg boede på en kvæg ranch i Montana. USA. 1800 tallet. Dør omkring 1880-90.

Min økonomiske situation var god. Jeg havde midler. Jeg var klar til at køre forretningen videre.

Mit problem, er mit køn i det liv, samt stor indflydelse fra en ældre søn. Jeg bliver snydt, af nogle samarbejdspartnere. Mit liv derefter er stadig godt, men jeg er bitter over ikke, at kunne bestemme selv. Være afhængig af andre (min store søn bl.a).

Jeg bliver gammel. Har mine evner med. Men jeg er ikke lykkelig.
På forhånd, havde jeg bestemt, at det jeg oplevede, skulle kunne bruges i min nuværende situation. Som en direkte forståelse, eller i det mindste guidelines.

Jeg blev guidet tilbage og var lidt høj af det.

Vi kunne nå et liv mere, så det jeg smuttede af sted igen.

I dette liv var jeg (også) mand. Fornemmer lynhurtig, at jeg dør inden jeg er 40 år. Jeg befinder mig i Europa. Føles som Tyskland. Hamburg og Berlin.
Jeg står i en dansehal eller underholdnings sted, året er 1924/25. Jeg er en smuk mand. Populær. Lever mit liv lidt dekadent. Jeg har klart mange midler med. Rejser meget, taler flere sprog. Føler en tiltrækning til England og Italien. Jeg bliver ved med, at se et våbenskjold, i form af en ring på min finger.

Jeg er god ved mine venner, øser ud. Alle har en fest omkring mig. Jeg dør af tuberkulose. Men jeg fortryder intet. Mine sidste dage passes jeg af en kvinde. Hun føles som, en af mine guider i dag.

Vi når et liv mere.

Jeg lander hurtigt under et køkkenbord i London i 1943. Jeg er sammen med min mor (i daværende liv). Jeg er 5 år. Der bombes. Hun er bange. Min far er i hæren. Højtstående. Min lillesøster er i barnevogn. Vores Nanny er ude at gå med hende.
Jeg er meget handlekraftig. Så jeg løber ud efter dem, min mor løber efter. Vi ser dem.
Pludselig sprænger en granat ( hele min krop spjætter) og jeg dør. Fornemmer hvordan jeg transporteres til den åndelige verden. Føles nærmest som i nogle rør. Fyldt med dejligt lys. Grønt, blåt, hvidt. Lander foran min guide. Har fornemmelse af de andre (mor, søster etc.) men de er længere væk..

Min guide er stor og meget sølvagtig, Med skønne farver. Han sætter mig lidt på hold. Jeg ved at jeg skal ned igen. Føler at et tog kommer og henter mig.  Men det er ikke endnu.
Jeg har stor hjælp fra den åndelige verden. Det ses i form af store grantræer. Isblå. Som altid står foran mig.
Jeg har mange gaver med ned i dette liv. Til at gi’ videre, men også til mig selv. Da jeg pakker en af dem ud. Sker det mest fantastiske J

Der kommer en (ifølge Hanne) energi ud af mig. Stor og fyldig. Dyb lilla og sølv/hvid.
Det er en energi, jeg aldrig har følt før. Jeg bliver omsluttet af den. Jeg er er varm i hele kroppen. Min hænder og fødder og snurrer. Pludselige – ud af mit bryst komme en engel?? Det er Gabriel. Det ved jeg bare!
Hvid, gul og grøn. Jeg fornemmer, at jeg skal – eller kan kommer i kontakt med energien, ved meditation. At der ligger mere til mig, at jeg er beskyttet og godt hjulpet.
Der var pakket i det rum jeg lå. Omringet af så stor og kraftig energi. ( Hanne sagde, at jeg lå med det største smil)
Hanne går ud, Hun fornemmer at det er mit øjeblik med den energi.
Jeg har fået rigeligt. Hele min krop snurrer, jeg er varm og tilfreds. Meget fredfyldt. HAPPY!
Beder om at komme tilbage. Jeg optog det hele på min diktafon. Kan høre jeg ligger og siger ja ja ja, til sidst. Kan ikke huske præcist, hvad jeg siger ja til. Men jeg ved det var noget godt. 

Langsomt vender jeg tilbage.

Ligger lidt på briksen, med lukkede øjne. "Bille - for fa'en" tænker jeg. "Der er sgu ikke engle.....eller det er der, men hvorfor skulle du kunne mærke dem"? Når lige, at slå tanken ud, af hovedet og åbne øjnene for, at kigge direkte op på en engel.
Jep - Hanne har en fin hvid glasengel, i et vindue, helt øverst oppe. Der landede min øjne og jeg mærkede straks en varme i min krop.

Så blev jeg overbevist - meget enkelt!

Det var Så dejligt og så vild en oplevelse. 

WAUW!
J

Bille
www.flemmingbille.com



Ingen kommentarer:

Send en kommentar