Sidevisninger i alt

torsdag den 26. januar 2012

Første gang.

Som aftalt med mig selv, så afholdt jeg mit allerførste kursus d 14-15 januar i Aalborg. Kurset var henvendt til dem, som mener de har clairvoyante evner, eller ved de har evner, og som vil arbejde videre med dem. Kurset blev holdt i "livets hus" - NLP Aalborg.

Det er en af grundene til, at jeg har travlt....på den gode måde. Jeg skal jo selv tilrettelægge min dag, søger for indtægt osv.
Jeg ved, at jeg har noget, at gi' af til andre. Det har altid ligget til mig. At det lige blev formidler, som i dette tilfælde.....ja det kom, som en af livets små overraskelser.

Jeg havde, fra klienter og venner i det Nordjyske, fået utallige opfordringer på, at lave noget.....kursus eller uddannelse.
For et år siden, var det Lisbeth, som opfordrede mig til, at holde foredrag. Det er jo gået godt, så hvorfor ikke bare kaste sig ud i dette også.

Det gjorde jeg så. Bookede først Mortens fantastiske lokaler, så måtte resten komme.
Henover jul og nytår, nåede jeg at fortryde flere gange. Men en morgen, midt i kaffen, efter jeg havde mediteret, vidste jeg præcis, hvordan kurset skulle forløbe.

Der er nu gået 2 uger, og jeg har været høj af lykke siden. Det var i den grad en flok opmærksomme kursister, som knoklede på hele weekenden, og fik succes'erne i hus.
Vi nåede langt fra, alt det jeg havde planlagt. Men pyt med det, vi nåede akkurat det vi skulle.

Skal jeg så lave flere kurser - JA SGU!

Jeg bad alle de fantastiske mennesker om, at udfylde et evalueringsskema. Her er lidt af, hvad de skrev.


  • Et super godt kursus. Indfriede mine forventninger omkring clairvoyance og afdødkontakt. Havde ikke forventet, at få noget fra healings delen, men fik afklaring omkring min egen frekvens, samt bekræftelse på beskeder (fra den åndelige verden), jeg havde fået i div. øvelser.
  • Indlevelsesene, troværdig, kompetent, imødekommende, morsom og super kærlig i sin formidling.
  • Gav rigtigt meget indre ro. Lysere sind. Troen på, at jeg har kontakt til den åndelig verden.
  • Jeg skal med igen :)
  • 2 dage er for lidt :)
  • Fantastiske dage. Tak fordi du er dig <3


Det kan jeg jo ikke sidde overhørig. Så jeg er i planlægnings- og tænke mode. Jeg LOVER, at der kommer en del 2 og flere kurser. Ses vi?

Ved samme besøg i dobbelt A, fik jeg sparket gang i en åben cirkel og meditation for begyndere. Begge arrangementer med SUCCES.
Så jeg er en glad lille cowboy......eller clairvoyant.







Lav en god dag!

Bille
www.flemmingbille.com








Ingen kommentarer:

Send en kommentar