Sidevisninger i alt

torsdag den 2. februar 2012

Du får hvad du ønsker.

Jamen er det ikke fantastisk? Tænk at få præcis, hvad du ønsker!

Spørgsmålet er så bare, hvad det er du ønsker dig. Der løber ca 192.000 tanker igennem hovedet dagligt. Det er 12.000 i timen (vågen tilstand). Uhyggeligt ikke? Størstedelen er ligegyldige og mange er direkte negative.
Jeg ved ikke, hvad det er med mennesker, men vi forfalder mere til negative tanker - specielt om os selv - end positive.

Du er hvad du tænker. du tiltrækker hvad du tænker. Tanken er stærk - MEGET STÆRK. Dine tanker kan få dig til de mest utrolige ting.
De kan kører dig op i en rus, af selvglæde og tilfredshed, og de kan pille dig ned - til under gulvbrædderne, lige så hurtigt.

Jeg vil dele 2 historier med jer. Begge fra det virkelige liv.

I mange år har jeg kendt en skøn kvinde. Hende kalder vi Laura. Laura var gift med Bo. De elskede hinanden, men Laura blev mere og mere utilfreds. Bo elskede hende, men det havde Laura bestemt ikke tid til, at opdage. Der kom nemlig mange gøremål i vejen. Der skulle bages, strikkes og vartes op her og der. Der udover var der arbejdet.
Bo ville gerne invitere Laura ud, så de kunne få tid til sig selv, men Laura brød sig ikke om maden ude. Hun ville spise hjemme. Huset var stort og tiden knap. Laura synes Bo, blev mere og mere irriterende. Som om hun ikke havde nok, at se til. Bare jeg var alene, tænkte hun. Så kunne jeg passe mig selv og mine gøremål.

Som årerne gik, gled de fra hinanden. De prøvede med terapi. Men Laura sagde "STOP - nu flytter vi hver til sit."
I samme øjeblik, indså Laura at hun havde begået en fejl. Men hun tænkte, jeg får ham igen. Han er den eneste jeg vil ha', og jeg er den eneste for ham.

Alt var sådan set godt, de talte lidt sammen, så lidt til hinanden. Men da Laura ville prøve forholdet af igen. Sagde Bo "NEJ!"
Bo var mest bange for, at ende i samme suppedas én gang til, så han skulle ikke nyde noget. Ikke da lige nu.

Laura blev bange. Veninderne sagde "tag dog en trøster." Eller "vent nu og se."Men Laura skulle hverken vente eller have en trøster. "Jeg VIL kun ha' Bo - ellers INTET." Der med basta og så kastede hun sig over ekstra arbejde og flere gøremål, mens hun gentog - "jeg VIL kun ha' Bo - ellers INTET."

Laura har ikke fået Bo. Hun har heller ikke fået en anden. Der ingen glæde, ingen kærlighed "Alle andre har det jo godt - undtaget mig." - siger hun. Jeg får ingen tilkendegivelser for mit arbejde og min hjælp, ingen roser mig, ingen elsker mig. Jeg forstår intet, jeg er intet.

Laura bad om INTET - og det har hun fået! Man kan nemlig ikke bestemme, over et andet menneske, men man kan bestemme over sig selv.

Den anden historie er lidt kortere, til gengæld er den fyldt med kærlighed......eller næsten da.

Gert har været lidt uheldig med kærligheden. Han er ellers en god fyr, sjov, pæn og med orden på forskellige ting i livet - altså undtaget det med kærligheden.
Men så kom Hanne ind i hans liv. Det var ikke helt nemt. Der skulle bestemt arbejdes på et par ting. Gert er optimist. Så han gav ikke op. Hans ønsker blev desværre sjældent mødt og han blev mere og mere trist.

Han vidste godt, at han var på et sidespor, men satte alt sin energi ind på, at redde det spæde forhold.
Men Hanne smuttede. Hun følte sig alligevel lidt truet, af Gert's eventyrlyst og gåpåmod, positivitet og livslyst.

Gert var ok klar på, hvad der var sket. Slikkede sine sår og beredte sig, på en single tilværelse. Men kun for en stund.
En ven tilbød Gert lidt hjælp. Du skal sende dit ønske ud i universet. Det lyder banalt og det er det også, men det virker.
Skriv præcist, hvad du ønsker af et forhold. Helt ned til mindste detalje. Hvor høj skal hun være, hvor gammel, blond eller brunette, trofast, humor, eventyrlyst......og et sexdrive på MAX.

Gert fattede frisk din kuglepen, og begyndte at skrive.
Kvinden i mit liv er livlig, sexet, blond, gerne buttet, eventyrlysten, rejseglad, glad for god mad osv.

Det er 3 uger siden Gert skrev listen, for en uge siden kom Bodil ind i hans liv. Det er stadig meget nyt, men hun er alt det han skrev ned.....og mere til.

Disse er virkelige historier. Jeg kender alle involverede.....næsten. Der er ændret på navne og føjet lidt til, her og der.

Universet lytter skam og du får, hvad du ønsker. Men du skal være præcis, du skal holde fast i dit ønske. Ændre du mening eller ønske, så ryger du tilbage til start - uden at inkassere 2000 kr. Hele møllen sættes i gang igen.
Fordi vi tænker SÅ mange tanker i løbet af en dag, så kan det jo være svært, at holde rede i dem alle. Det skal vi heller ikke. Men hold tanken på dit ønske, på dit mål.

Nå ja, man kan godt ha' flere ønsker på samme tid.

Jeg ønsker mig......

Bille
www.flemmingbille.com


Ingen kommentarer:

Send en kommentar