Mange af os har mistet. Enten et kært familie medlem, eller en god ven. Det er en helt naturlig del af livet. Det betyder ikke, at det bliver nemmere eller bliver mindre smerteligt.
Jeg mistede i 2008 en veninde. Vi var ikke tætte som sådan. Jeg vidste f.eks ikke så meget om hendes baggrund, såsom livretter, favorit blomst osv.
Men jeg ved hun holdt af mig - og det var gengældt!
Alle historier har en begyndelse. Så lad mig gå til begyndelsen.
Jeg sejlede i mine unge dage. Jeg var ansat på passagerskibe i et stort dansk rederi. På et af disse skibe, rendte jeg på et fantastisk menneske. Hun hedder Mie og er dejlig jysk, varm og klog.
Mie var den første, der kaldte mig spirituel. Jeg anede ikke helt, hvad jeg skulle lægge i det. Men hun sagde det på en måde, som fyldte mig med varme.
Mie havde en god veninde Tinna, som også var spirituel. Hun arbejdede med det alternative. Hun var bl.a massør, kranio skaral terapeut og kunne noget nåle.
På et tidspunkt søgte Tinna, frivillige til hendes elever, at øve sig på. Jeg meldte mig frivilligt.
Kort tid efter lå jeg på briksen, mens Kim - hendes ene elev, gav kranio sakral massage. Han var et sødt og varmt menneske og han var blind. Det sidste var bestemt ingen forhindring. Kim havde bl.a taget et fotokursus og var i den grad frisk på, at leve helt normalt.
Det var mit første møde med Tinna. Derefter gik der noget tid, før vi stødte sammen igen. Denne gang var det hos Mie. Det var meget tidligt forår og lidt køligt stadig. Vi faldt i snak, og snart var jeg engageret i, Tinnas nye tilføjelse til livet.
"Bille - jeg er begyndt på en coach uddannelse hos Sofia Manning. Det er i Roskilde og du skal kommer ned og besøge os. "
Det gjorde jeg, og jeg læste flere af deltagerne på det kursus. Det var midt vinter, koldt og glat. Men jeg nød at køre til Roskilde.
Samtidig udviklede vores venskab sig. Vi holdt kontakten og jeg så, med stor glæde, hvordan hun implementerede alt det nye i sit liv
Lige efter Nytår i 2008 blev jeg ringet op af Tinna's veninde Linda. "jeg ringer med dårlige nyheder Bille" - sagde hun og jeg vidste med et samme, at Tinna var død.
Tinna blev 42 år og det var ALT for tidligt, at hun skulle væk herfra.
Ved begravelsen i Åbybro kirke, sad jeg sammen med en håndfuld, af de andre venner. Kirken var fyldt til sidste plads. Tinnas netværk var kæmpestort. Hun var en kvinde, der øste ud og delte. Det var der mange, som kom og sagde tak for.
Mens der blev sunget "Fly me to the moon" fik jeg et skønt billede for mit indre. Tinna stod - eller rettere svævede lige foran mig. Smilede til mig og sendte en bølge af varme igennem mig. Jeg sad og smilede for mig selv.
Pludselig delte hun sig i hundrede små Tinna'er og stod, som et lille lys over hovedet på alle fremmødte i kirken.
For mig var det et klart billede, på Tinna som person. Hun ville hjælpe alle, og der hvor hun befandt sig nu, ville det være muligt.
Kort efter begyndte jeg i åben cirkel. Der blev øvet afdødekontakt og snart kom Tinna igennem, med beskeder.
Siden da, har jeg aldrig siddet i en cirkel, øvet afdødkontakt uden, at Tinna er kommet igennem, med beskeder.
Det har altid været personlige beskeder til mig, i henhold til min udvikling og mit arbejde, som clairvoyant. De er altid blevet leveret, med stor kærlighed og varme. De personer, som hun har "talt" igennem, har altid beskrevet hende, som varm, humoristisk, kærligt og stort menneske. de fleste oplever en smittende glad energi, når hun er igennem.
Forleden kunne jeg mærke hende ekstra meget. Jeg forstod ikke helt hvorfor. Hun var omkring mig hele morgenen.
Først senere fandt jeg ud af hvorfor. Jeg havde bestilt tid, hos en akupunktør. Hun ville selvfølgelig se til, at alt foregik som det skulle.
Pludselig var jeg helt tryg og vidste, at det ville blive en god oplevelse. Det blev det også.
Mens jeg skriver dette, har hun været her et par gange. Jeg kan mærke hendes energi og den smitter jo.
Jeg ved hun er savnet af mange, jeg vil blot ønske, at de alle kunne have de samme oplevelser, som jeg har endnu med Tinna.
Bille
www.flemmingbille.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar