Sidevisninger i alt

onsdag den 8. februar 2012

Hip hip hurraaaa....


I dag er det min fødselsdag. 45 år bliver jeg. Som en sagde i forbifarten forleden - "så er du halvvejs."
Tak for kaffe!
Jeg har dælme tænkt mig, at blive længere end det. Jeg smutter først omkring de 107 år - og kan jeg presse den til 110 år, så gør det med glæde også.

Jeg føler mig ikke som 45. Jeg ved sådan set heller ikke, hvordan det skulle føles. Nogle gange føles det, som at jeg lige er begyndt. Der er heldigvis stadig udfordringer og nye opdagelser.

Nå men billedet ovenfor blev skudt for ca 10 dage siden i Ebeltoft. Jeg havde været en tur hjemme i Aalborg. Der var klienter og foredrag.
Noget af det bedste ved, at komme til Aalborg - altså udover alle de skønne mennesker. Det er at min mor bor der. Min søde dejlige mor.

Hun er jo en af grundene til, at jeg er til. Så jeg skylder hende jo en stor TAK! Hun var en spinkel kvinde, da hun ventede mig og jeg var en stor baby på knapt 9 pund og 56 cm.

Når jeg ankommer, er der altid frisk kaffe og en franser. Eller hun har lige lavet en rullepølse og syltet rødbeder, eller stegt rødspætter. Måske har hun lige tilbuds shoppet i Føtex og der har sneget sig en pose guf med hjem i skabet.
Så kan man sidde der i sofaen, med benene oppe og hygge sig. Overalt i stuen er der tændte stearinlys og der er dejligt varmt. læg dertil et stort varmt, bankende moderhjerte. Så bliver jeg sgu rørt.

Idag er hun i Aalborg, og jeg er her på Amager. Men jeg ved at hun snart ringer og synger fødselsdagssang.
Jeg har fået min gave med hjem, med strenge instrukser om ikke, at pakke ud før dagen. Hvad tror hun dog om mig. Det er kun sket én gang.

Jeg havde fundet en gave fra min morfar. Vidste ikke den var fra ham. Jeg vidste derimod at den måtte være til mig, for min fødselsdag lå lige for. Så jeg pakkede den hurtig, men forsigtigt op. Blev så skuffet over, at finde undertøj i pakken, at jeg næsten begyndte at tude.
Da jeg var kommet mig, blev jeg vældig flov og græmmede mig over min opførsel. Gaven skulle pakkes ind igen - sirligt. Men jeg kunne ikke finde tape nogen steder. I stedet fandt jeg knappenåle og satte forsigtigt dem i. Lagde pakken tilbage og glemte faktisk alt.
På min fødselsdag, rakte min mor ind i skabet og fremdrog pakken fra min morfar. Hun opdagede med det sammen nålene. Hun blev ikke vred, men så på mig og sagde - "jeg må sige til morfar, at han ikke skal bruge nåle, når han pakker ind - de stikker"
Hun vidste det udemærket godt, at jeg havde kigget. Hun vidste også jeg vidste det. Men min mor regnede med jeg havde lært, af min fejl - og det havde jeg.

Sidder i stille stund, med min bedre halvdel og min kaffe. Om lidt begynde telefonen, at kime. Niecerne fra det jyske, ringer eller sms'er, brormand fra det Norske - og mange flere. Jeg elsker det!

I aften kommer svigermonstrene med resten, af den side af familien. På lørdag nogle andre. Og så kan den ikke strækkes længere.
Jeg må vente et helt år :)

Ihhh...og der er gaver. <3

Bille
www.flemmingbille.com









Ingen kommentarer:

Send en kommentar